Ømme ben!

Fridag og et trist farvel til en dejlig kvinde!

I går havde jeg nok en af de bedste dage hidtil denne sommer. Jeg havde endelig en fridag fra jobbet og den skulle selvfølgelig lige startes ud med en lækker kop kaffe og derefter en tur over i Skovdalen – først til Aalborg atletik for at forkæle benene med lidt lækkert interval, hvor jeg måtte nøjes med at løbe ruten udenom deres track der lige nu er under renovering og puha jeg glæder mig jo som et lille bare til den bliver færdig! Selvom det stadig var tidlig formiddag så var det altså alligevel noget varmt at løbe interval og jeg må indrømme at jeg var ret så glad for at banen primært lå i skygge.

IMG_2818

Efter interval kunne jeg godt mærke at det var dumt af mig at have efterladt vandflasken derhjemme så i håb om at finde en vandpost løb jeg videre ind i skoven for at se om jeg nu skulle være heldig. Heldet var desværre ikke med mig og jeg måtte jo undvære, men så var det jeg så trapper – det er en af de mærkværdigeheder jeg byder på, når jeg ser en trappe jamen så skal der altså også løbes! Og det gjorde jeg så og det var da virkelig lækkert og så fik benene lige lidt ekstra fart. De her trapper var virkelig også bare lavet til formålet – kender I det med at enten så er trapperne simpelthen for lave eller alt for lange? Lidt ligesom de trapper der er op til indgangen af Aros inde i Aarhus – jeg ved simpelthen ikke hvad folk har tænkt da de har skullet lave den.. Det er virkelig ikke de bedste trapper, men de her de indbød virkelig til lidt trappespurt.

IMG_2819

Ja og da jeg så havde fået nok og ville smutte videre op til trænings pavillionen for at lege lidt så stødte jeg lige ind i en vandpost og tror da virkelig aldrig jeg har været så glad for at se en vandhane før! Det var så dejligt og virkelig koldt! Så det gav lige lidt ekstra energi til at smutte videre op og lege. Det blev dog et kort visit eftersom jeg havde været ude i mere end en time og stadig ikke havde fået min morgenmad.

Træning var dog ikke det eneste jeg fik ordnet den dag – jeg var nemlig også ude i Aablink for at besøge nogle venner i deres kolonihave og jeg siger jer det var så hyggeligt. Så fik jeg endelig muligheden for at sige ordentlig hej til deres lille guldklump Marley som jo bare er alt for herlig. Vejret var virkelig helelr ikke rigtig til andet end hygge i skyggen og dejlig kolde is så det var lige hvad jeg havde brug for på min fridag.

En ting jeg dog ikke kunne lade være med at tænke på var at min højt elskede veninde Anna ville smutte til San Diego den følgende dag – hvilket jo så er i dag. Hun er nu hoppet på flyet og jeg føler allerede at jeg mangler et eller andet. Selvom hun har været bosat i København og jeg i Aalborg så har hun jo altid lige været der og i værste tilfælde så tager det jo kun 4 timer i tog og så er hun der bare eller så er jeg hos hende, men nu er der jo næsten verdner imellem os og det kan jeg slet ikke holde ud. En ting jeg så kan glæde mig til – og som jeg virkelig ikke kan vente på – er jo at når alle de her arbejdsdage er ovre så smutter jeg på flyet og tager over for at besøge hende i 3 uger! Jeg er allerede begyndt at lægge planer i mit hoved om hvad de 3 uger skal bruges på og så forfærdelig Nike syg jeg er så har jeg allerede påbegyndt en lille indkøbsliste til min tur derover. Jeg kan virkelig ikke vente med at komme derover og det første jeg skal er selvfølgelig at give min veninde det største kram og aldrig slippe hende igen, men derefter så skal jeg finde den nærmeste Nike Store og erhverve mig de helt nye LunarGlide 6 og så skal der ellers løbes langs stranden!

Men god dag derude og husk at smække et godt lag solcreme på kroppe og drik rigeligt med væske i denne varme!

Skærmbillede 2014-07-24 kl. 17.26.37

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ømme ben!