Kæmpe store fisk!

Tur til SeaworldJa det er virkelig en voldsom stor fisk – faktisk er det jo en delfin! Vidste I det? Det gjorde jeg i alt fald ikke, men den her spækhugger var nu altså ret så dejlig. I søndags tog mig og Anna en tur til Seaworld – og til alle jer der nu tager til Californien vil jeg bare lige sige; GØR DET! Gør lige jer selv den tjeneste at tage forbi Seaworld – godt nok er det en ret så pebret entré, men det er virkelig bare det hele værd. Der er forskellige shows i løbet af dagen med alverdens sødeste fisk – såsom delfiner, søløver, oddere og selvfølgelig de fantastiske killer whales. Det er bare et must og det er virkelig fascinerende at kigge på, men i får også lige en advarsel med på vejen. Under hvert show er der også den såkaldte Soak Zone og det er virkelige ikke for sjov! De første 12-16 rækker langs tribunen bliver gennemblødte af køligt saltvand under showet for de der fisk der de har altså lært et par tricks eller to, men det er nu også ret så sjovt – og på en dag med mere end 30 grader så er det nu også lidt tiltrængt med en kølig skyller.

KillerWhale02

Jep, de kan altså også danse breakdance!

KillerWhale01

Og lave saltomortaler i luften.

KillerWhale03

Ja og så egentlig bare springe ret så højt.

KillerWhale04

Vi fik kun lov at hilse på 4 af de store fisk, men i Seaworld har de alligevel hele 10 stk af slagsen – 5 damer og 5 herrer.

Nu er det også snart ved at være tid til at jeg skal hjemaf mod Danmark igen – hvilket jeg egentlig ikke har så synderligt meget lyst til eftersom jeg nyder det ret så meget herovre. Men det bliver jo også hverdag igen og der er også ret så mange mennesker jeg er begyndt at savne og ikke mindst min seng – jeg har været den heldige vinder af at sove på luftmadras i 15 dage og jeg kan ikke just sige at jeg elsker det. Ikke nok med det er jeg også begyndt at hoste lidt, hvilket jo aldrig er et godt tegn, men jeg regner nu med at det bare er noget der passerer ret så hurtigt igen. De sidste to dage skal egentlig bare gå med at få rendt nogle kilometer i benene – fik lige løbet 10 her til morges i det brandvarme vejr – og så ligge og dase ved stranden – igen jeg kan jo bogstavelig talt trille fra sengen og direkte ud på stranden, hvilket jeg rent faktisk elsker! Jeg har jo også fået købt mig mine lunarglide6 og jeg er så fan! De er bare så lækre at løbe i og så gør det heller ikke noget at det hvide mesh fremhæver mine dejlig brune ben.

De er simpelthen fantastiske og tror at de bliver nogen af mine bedste venner fremover.

De er simpelthen fantastiske og tror at de bliver nogen af mine bedste venner fremover.

Nå ja det havde jeg jo næsten glemt. I aften skal vi ud og spise sushi på Kato Sushi der ligger på Garnet Avenue og det er virkelig lækkert. Jeg var deroppe med Anna sidste tirsdag og det er sådan at de har halv pris på udvalgte ruller mandag og tirsdag – også netop derfor vi skal derop i dag – og det er simpelthen så godt. For blot 40 dollars fik vi en flaske hvidvin og 40 stykker sushi og vi var godt mætte bagefter. Det var virkelig lækkert og jeg syntes da heller ikke i skal snydes for en visuel smagsprøve.

Hyggelig tirsdag aften med Anna på Kato Sushi

Hyggelig tirsdag aften med Anna på Kato Sushi

En ret så glad og klar mig der sidder parat til at spise sushi i lange baner.

En ret så glad og klar mig der sidder parat til at spise sushi i lange baner.

Fantastisk smukke Anna lige inden hun begyndt at spile soya udover sin nye fine hvide bluse.

Fantastisk smukke Anna lige inden hun begyndt at spile soya udover sin nye fine hvide bluse.

Det var lige alt for denne gang og nu vil jeg spadserer op mod Starbucks – der er lige åbnet en ny oppe for enden af vejen og jeg skal da lige tjekke om de nu er lige så gode som alle de tusind andre der er – i mine nye Nike Air Max – ja jeg kom nu lige til at købe et par mere, men altså jeg kunne jo ikke lade være når de nu stod og kaldte så sødt på mig. Håber i alle er kommet godt igang igen og de af jer der stadig er på ferie, husk nu at nyd den!

San Diego!

Hello from sunny San Diego…

I tirsdags landede jeg så i San Diego lufthavn og på daværende tidspunkt var der ret så overskyet og ikke rigtig nogen udsigt til sol, men derudover var det dog ret så lummert alligevel. I går var så min første rigtige hele dag og Anna skulle på fra klokken 11 til 17 så jeg havde lige noget tid jeg skulle have slået ihjel på egen hånd eftersom hendes tre andre rumboer også skulle på studie så jeg endte rent faktisk med at være helt mutters alene i den lille fine strandhytte lige ud til Mission Beach lifeguard tower 20 – altså som bogstavligtalt er lige ud til stranden – altså jeg kan rulle fra min seng og ud på stranden. Det er jo helt ondsvagt.

Mission Beach

Mission Beach

Men ja så lå jeg så fint ude på stranden i lige knap to timer – hvilket også var nok. Jeg havde smurt mig i faktor 30 fra top til tå og trods det så havde mine balder alligevel fået samme farve som en kogt hummer – ikke noget der er særlig behageligt. I dag har mine balder det dog fint, men jeg vil dog ikke lige lægger mig ned på stranden med det samme. Anna er igen på studie til klokken 17, men Natasha – en af hendes virkelig søde rumboer – har spurgt om jeg ikke kom ned til hende på stranden og joinede, hvilket jeg tror jeg vil gøre – dog med ekstra beskyttelse, i form af shorts, over mine balder.

I dag var også min første tur ude og løbe. Jeg havde glemt både at smøre mig i solcreme – flot Anja – og jeg havde glemt vand i farten, så turen endte i blot 7,5km. I morgen er planen at vi skal i San Diego Zoo – som vist skulle være den største af slagsen – og er ikke sikker på jeg kan nå en runner inden – Anna er dog en sovetryne så det kunne godt være jeg kunne nå op og få en tur i de nye sko inden hun vågnede. I så fald tror jeg at jeg vil løbe den anden vej – med vand og smurt i faktor 50 – og se hvor langt jeg kan komme – jeg har jo også et halvmarathon når jeg kommer hjem så jeg skulle jo nødig gå hen og miste formen.

Nike fluknit lunar2 og iphone holder fra newline

Nike flyknit lunar2 og iphone holder fra newline

Men det var lige for at holde jer opdateret på hvad der er sket de sidste par dage her i sunny San Diego og jeg skal nok se om ikke jeg kan få tid til at skrive lidt flere indlæg, men det bliver nok først efter weekenden – da vi jo som sagt skal i zoo og vi skal udfordre vores skills i surfing.

Shopping med Anna i Downtown San Diego - 5th ave

Shopping med Anna i Downtown San Diego – 5th ave

 

Run Forrest Run!!!

Jeg elsker som sagt at løbe og på en normal uge skal jeg meget gerne ud 4 gange hvor der i gennemsnit bliver løbet 10km. Som regl løber jeg op i Mølleparken, hvor jeg kan få lov at være helt for mig selv – for det meste – og bare ræse afsted og koble fra, ligesom at jeg heller aldrig medbringer min mobil på mine ture. Når jeg lader mobilen ligge derhjemme så føler jeg at jeg er helt alene og der er ikke nogle problemer eller nogle valg eller situationer jeg skal tage mig af – selvfølgelig kan jeg godt bruge utrolig meget krudt på at tænke over alle mulige løsninger på diverse når jeg er ude, men det er som om at det er så meget nemmere for det er jo ikke noget jeg kan gøre noget ved på det givne tidspunkt. Det er som om at tingene bliver tænkt helt til ende og det er jeg vild med. Her på det sidste er det dog ikke blevet til de helt store ture da jeg har fokuseret utrolig meget på min styrketræning, men nu ligger fjordmarathon – for mig kun et halvt – lige om hjørnet så der skal nu nok lidt ekstra kilometer i benene inden da. Med udsigten til 17 dage i San Diego med strand sol og en fantastisk veninde er der utrolig meget motivation til at trække i løbeskoene – selvom jeg nu også skal løbe min røv i laser når jeg kommer derover. Mine knæ har også fået en go pause efter min 100km på 10 dage challenge jeg havde inden Roskilde Festival og altså jeg gjorde det sgu! Er ret stolt af mig selv og mit næste mål bliver nok enten at komme nogle ekstra kilometer på eller tage de 100 på færre dage – det er dog noget der skal være plads til både fysisk men også rent mentalt for det tager godt nok tid og kræfter at gennemføre, men heldigvis er jeg også virkelig stædig og viljefast når det kommer til sådan noget så jeg er også stensikker på jeg nok skal komme i mål. Men som sagt er det snart tid til mit andet halvmarathon – det først var den 8 juni til Nykredit Aarhus City Halvmarathon og det var simpelthen en oplevelse uden lige. Jeg havde sat mig det mål at hvis jeg bare kunne klare de 21 på maksimum 2 timer så ville jeg være tilfreds og da jeg nåede over målstregen og fik min sms med tid sagde den 02:00:25 – så jeg kunne ikke være mere tilfreds med min præstation. Nu her den 7 september kommer det så til Fjordmarathon heroppe i Aalborg og jeg glæder mig virkelig til at komme under de 2 timer og bare få lov at vise hvad jeg kan. Der er nu noget magisk ved den distance – den er lige tilpas! Og forhåbentlig kommer jeg til at tilbagelægge distance i de helt nye Lunarglide 6! IMG_2323 IMG_2319 IMG_2313