Run Forrest Run!!!

Jeg elsker som sagt at løbe og på en normal uge skal jeg meget gerne ud 4 gange hvor der i gennemsnit bliver løbet 10km. Som regl løber jeg op i Mølleparken, hvor jeg kan få lov at være helt for mig selv – for det meste – og bare ræse afsted og koble fra, ligesom at jeg heller aldrig medbringer min mobil på mine ture. Når jeg lader mobilen ligge derhjemme så føler jeg at jeg er helt alene og der er ikke nogle problemer eller nogle valg eller situationer jeg skal tage mig af – selvfølgelig kan jeg godt bruge utrolig meget krudt på at tænke over alle mulige løsninger på diverse når jeg er ude, men det er som om at det er så meget nemmere for det er jo ikke noget jeg kan gøre noget ved på det givne tidspunkt. Det er som om at tingene bliver tænkt helt til ende og det er jeg vild med. Her på det sidste er det dog ikke blevet til de helt store ture da jeg har fokuseret utrolig meget på min styrketræning, men nu ligger fjordmarathon – for mig kun et halvt – lige om hjørnet så der skal nu nok lidt ekstra kilometer i benene inden da. Med udsigten til 17 dage i San Diego med strand sol og en fantastisk veninde er der utrolig meget motivation til at trække i løbeskoene – selvom jeg nu også skal løbe min røv i laser når jeg kommer derover. Mine knæ har også fået en go pause efter min 100km på 10 dage challenge jeg havde inden Roskilde Festival og altså jeg gjorde det sgu! Er ret stolt af mig selv og mit næste mål bliver nok enten at komme nogle ekstra kilometer på eller tage de 100 på færre dage – det er dog noget der skal være plads til både fysisk men også rent mentalt for det tager godt nok tid og kræfter at gennemføre, men heldigvis er jeg også virkelig stædig og viljefast når det kommer til sådan noget så jeg er også stensikker på jeg nok skal komme i mål. Men som sagt er det snart tid til mit andet halvmarathon – det først var den 8 juni til Nykredit Aarhus City Halvmarathon og det var simpelthen en oplevelse uden lige. Jeg havde sat mig det mål at hvis jeg bare kunne klare de 21 på maksimum 2 timer så ville jeg være tilfreds og da jeg nåede over målstregen og fik min sms med tid sagde den 02:00:25 – så jeg kunne ikke være mere tilfreds med min præstation. Nu her den 7 september kommer det så til Fjordmarathon heroppe i Aalborg og jeg glæder mig virkelig til at komme under de 2 timer og bare få lov at vise hvad jeg kan. Der er nu noget magisk ved den distance – den er lige tilpas! Og forhåbentlig kommer jeg til at tilbagelægge distance i de helt nye Lunarglide 6! IMG_2323 IMG_2319 IMG_2313

Ømme ben!

Hold nu op jeg har fået mig et par ømme ben efter den her weekend. Efter en hel uge hvor jeg har travet jeg ved ikke hvor mange kilometer op og ned af ortopædisk afdeling på sygehuset så er mine ben godt trætte, men så lige at toppe med 15,5km løb lørdag og til sidst at slutte weekend ordentligt med en omgang heftig interval – i alt 9km blev det til – og lidt leg på trænings pavillonen i Skovdalen må jeg dog erkende at der ikke kommer til at være ret meget ben indover morgendagens træning! De gider simpelthen ikke mere de ben og derfor har jeg allieret mig med mine to bedste venner i denne stund – min muskel varmer og min massage olie fra matas – de er simpelthen bare en lifesafer – ja eller en legsafer – og jeg kunne ikke undvære dem.