Raw Cake!

I fredags stod den på hyggeaften med min bedste running buddy Julie. Det er ikke så tit det sker at vi ses uden at der også er løbesko eller vægtskiver indvolveret, men lige pt er vi begge lidt tynget af dumme knæ – sjovt nok er det højre knæ for os begge – så derfor lod vi fredag være træningsfri. Vi havde begge fødselsdag i september og meningen var at vi så ville fejre os selv med en god og lækker raw cake. Ingen af os har prøvet kræfter med fænomenet, men det er som om at det er over det hele og derfor mente vi også lige at vi skulle prøve det og altså det var faktisk ikke så svært som vi først havde antaget. De fleste opskrifter jeg har kigget igennem er typisk sådan nogle hvor der lige skal bruges 800 gram hydrede cashewnødder, jordnøddeolie eller et eller andet vildt mærkeligt som man bare ved man aldrig får brug for igen, men så var det jeg kom forbi en opskrift på iForm med en regnbue raw cake som ikke virkede til at skulle have alt for mange ukendte ingredienser i og det meste var noget vi havde i forvejen. Dog skulle der bruges 80 gram bagt hokaido, 500 gram mascharpone og såkaldte rødbedekrystaller, hvilket ikke lige passede i vores plan så vi bestemte os for at lave vores egen version.

Skærmbillede 2014-11-09 kl. 10.42.10 IMG_3569.JPG-1 IMG_7915

I skal da selvfølgelig heller ikke snydes for opskriften.

Ingredienser:

Til bunden skal der bruges:

200 gram ristede hasselnødder – bare kom dem hele på en tør og varm pande til de har fået farve og begynder at dufte så dejligt

12 udstende dadler

knivspids salt

teske vaniljepulver – ikke den almen kendte vaniljesukker

2 spsk kakaopulver – jeg elsker kakao så kommer altid lige lidt ekstra i

– Blend alle ingredienserne sammen til en lind masse, tilsæt gerne lidt vand så går det hele meget nemmere. Det er i sådanne situationer at jeg altid er så taknemmelig for min stavblender! Kom massen i en springform og stil den til side.

Ostemassen:

500 gram mascarpone – her brugte vi så hytteost i stedet hvilket fungerede helt fint

70 gram smeltet kokosolie

2 store spsk skyr

1/8 tsk stevia – vi valgte at udelade dette da vi ikke havde det og det gjorde bestemt heller ikke noget

1/2 tsk vaniljepulver

– Blend ingredienserne sammen og del i to portioner – det behøver ikke være to lige store portioner det skal bare deles.

I den ene portion blendes der 1-2 æbler i, alt efter smag og massen hældes over i springformen fra før. Stil formen i fryseren mens du laver den anden portion ostecreme.

Til denne portion skal du blot tilsætte 2 spsk skyr og som vi gjorde en pose frosne bær – vi brugte en skovbær blanding og lod bærrene være hele. Husk at skolde bærrene i et par minutter inden de kommes i ostecremen. Man kan også vælge at blende hele massen så den bliver jævn, men vi kan godt lide den chunky og frisk.

Tag så springformen ud af fryseren og kom sidste lag på toppen og stil derefter 1-2 timer i fryseren. Vi kom granatæblekerner på toppen, hvilket lige gav et ekstra friskt twist, men kom dem på inden du kommer kagen i fryseren da den ekstra saft godt kan gøre kagen lidt svær at styre. Lad også lige kagen stå lidt i køleskabet når du tager den fra fryseren så den lige kan få lov at sætte sig lidt og server derefter. Kagen er virkelig lækker og frisk, men også utrolig tung. Den er perfekt som dessert til en dejlig sommermiddag – godt nok er sommeren for længst forsvundet, men det er bare meget rart at lege at der stadig er lidt tilbage. Det dejlige ved denne kage er også at der er masser af plads til variation når det kommer til ostecremen. Næste gang jeg skal lave raw cake så har jeg planer om at komme bananer i i stedet for æble og holde mig til blåbær i stedet for skovbær. Jeg tror også at det vil være lækkert med et lag af banan imellem lagene så tværsnittet kommer til at se endnu dejligere ud. Husk det er kun fantasien der sætter grænser og nu når det er en raw cake behøver man slet ikke tage højde for at den skal bages og man kan derfor bare komme de lækreste ingredienser i. God fornøjelse og god søndag!

Is til en hyggelig aften!

Jeg prøver drastisk at skære ned på mit indtag af sukker og det er altså svært når man virkelig bare elsker is! Sådan en omgang Ben&Jerrys med cookie dough er altså bare guld værd til en video aften under de varme dyner og så når de er på tilbud til kun 39,- så er det jo slet ikke til at stå for. Problemet er jo bare at jeg får alt for meget sukker – ja hvad er alt for meget sukker? Tja det ved jeg heller ikke rigtig, men jeg har nu sat mig for at skære ned. Det hænger i bund og grund også sammen med at jeg her på det sidste har kunnet se en ændring i forhold til min træning. Hver tirsdag går jeg til Cross-løb i mit elskede DGI og jeg kan mærke at jeg er blevet en del hurtigere og jeg har fundet ud af at jeg kan presse mig selv meget mere end jeg hidtil har gjort. Dertil kommer også at der er begyndt at komme flotte markeringer på min ryg, hvilket jeg elsker og så skal jeg heller ikke bruge hjælp til at skrue låget af et nyt glas marmelade. Når man så kan se at det hele går op i en højere enhed og at der rent faktisk er en mening og et resultat med galskaben, ja så bliver man altså også virkelig motiveret til at blive ved og give den en ekstra skalle og så derfor starter jeg med sukker nedskæring og det gælder også stivelse.

I stedet for den traditionelle og vildt lækre is har jeg så fundet et dejligt alternativ helt uden tilsat sukker og det er jo bare win win som man siger. Jeg har fundet ud af hvor praktisk det virkelig er altid at have frosne bananer – skåret i skiver – til at ligge i sin fryser. Det er så nemt bare lige at hive en portion frossen banan frem og lige blende det sammen med en håndfuld jordbær og vupti vupti så er der bare den dejligste og mest friske is – eller ja det er jo nok mere sorbet. Men det smager jo vidunderligt og så er det altså også meget billigere end den bøtte Ben&Jerrys.

Lækker is til en dejlig hyggeaften!

Lækker is til en dejlig hyggeaften!